Tredjemands finansiering af retssager

Vi har i de senere år set flere eksempler på, at sagsøgere i en retssag ved de danske domstole får finansiel støtte fra en tredjemand.

Read the article in English by changing your language preference on the top left of the green box.

Vi har i de senere år set flere eksempler på, at sagsøgere i en retssag ved de danske domstole får finansiel støtte fra en tredjemand. På ”nudansk” kaldes det ”litigation funding” og dækker over det forhold, at en udenforstående tredjepart finansierer en erstatningssag mod at få en andel af erstatningsudbetalingen. Dette giver mulighed for at finansiere retssager, der på grund af sagsomkostningerne måske ikke ellers ville blive anlagt. Der findes en række internationale virksomheder, der har specialiseret sig i at finansiere retssager, og det er en forholdsvis normal måde at finansiere retssager på i USA og til dels i Storbritannien. Litigation funding har også vundet indpas på det europæiske kontinent, hvilket har sat overvejelser i gang om lovgivning herom på EU-plan.

Fakta om aktørerne

Omni Bridgeway

Omni Bridgeway er et australsk børsnoteret selskab, der tilbyder finansiering af retssager. I november 2019 erhvervede IMF Bentham det hollandske selskab Omni Bridgeway og tog navneforandring til Omni Bridgeway. IMF Bentham har siden 1990´erne finansieret retssager i Australien og har senere udvidet til udlandet. Omni Bridgeway er i dag en af verdens største aktører inden for litigation funding.

Deminor

Deminor blev grundlagt i Belgien i 1990 og de har siden da finansieret retssager i store dele af verden, herunder i Europa, USA og Asien. De har foreløbigt aktivt støttet 37 søgsmål, hvor aktionærerne af 82 % af de afsluttede sager opnåede et positivt resultat.

Lion Point Capital

Lion Point Capital er en amerikansk hedgefond, der også har været med til at finansiere retssager i Danmark. De blev grundlagt i New York i 2014 og har i dag 6 kontorer fordelt i USA, Europa og Australien. Litigation funding er ikke Lion Point Capitals eneste forretningsfokus. De fokuserer generelt på alternative investeringer.

Vi giver her en kort opsummering af status i Danmark.

Litigation funding i Danmark

I Danmark er en række børsnoterede selskaber og direktører og bestyrelsesmedlemmer i sådanne selskaber blevet mødt med erstatningskrav finansieret af en tredjepart. Det er kendetegnende for sagerne, at de er komplicerede og vedrører erstatningskrav med stor økonomisk værdi. Ofte er hele eller dele af erstatningskravet forsikringsdækket.

Litigation funding af danske retssager rejser flere spørgsmål; hvordan er reguleringen? Vil det påvirke måden, hvorpå sagerne føres? Vil det føre til en stigning i antallet af komplekse retssager (f.eks. sager om aktionærkrav mod børsnoterede selskaber eller flere sager om forbrugerrettigheder) i Danmark?

Reguleringen

Litigation funding er ureguleret i Danmark og må anses for lovlig, så længe såvel de almindelige procesretlige regler som de advokatetiske regler overholdes.

Procesfinansiering er ofte anvendt af konkursboer, hvor kurator har mulighed for at få boets kreditorer til at finansiere en omstødelsessag eller en erstatningssag mod ledelsen. Boets kreditorer kan godt betinge sig en andel af en retssags provenu mod at finansiere retssagen. Som eksempel kan nævnes en sag fra 2012, hvor det blev aftalt, at en kreditor skulle stille sikkerhed for sagens omkostninger mod at få 50 % af det provenu, som boet kunne opnå ved retssagen. Spørgsmålet om aftalens gyldighed nåede helt til Højesteret, der i U2017.1815H godkendte aftalen uden at lægge vægt på, at finansieringen stammede fra en kreditor i boet. Dommen kan læses som en accept af, at litigation funding også kan være relevant uden for konkursboer.

Selvom en tredjepart gerne må betinge sin finansiering af en retssag af at modtage en andel af erstatningsudbetalingen, gælder det stadig for advokater, at de ikke må beregne deres salær som en andel af en erstatning. Tredjepartens og advokatens honorering skal derfor holdes adskilt.

Advokaten repræsenterer de(n) sagsøger(e), der gør brug af finansieringen, og ikke tredjeparten. Advokaten skal derfor være opmærksom på eventuelle interessekonflikter.

Status i EU

I EU regi er litigation funding stort set også ureguleret. Den juridiske ramme afhænger af, om den virksomhed eller fond, der tilbyder finansieringen er børsnoteret eller ej. Institutionen ”The European Parliamentary Research Service” har offentliggjort et studie, der har undersøgt litigation funding i EU, og anbefaler, at der bliver lovgivet på området. Studiet har især fokus på de advokatetiske regler og potentielle interessekonflikter samt etablering af nogle minimumsstandarder med henblik på at undgå ”forum shopping” således, at litigation funding primært foregår i de lande, hvor reglerne er mest fordelagtige. Konkret foreslår studiet, at der i ”The Code of Conduct for European Lawyers” indsættes en bestemmelse vedrørende litigation funding. Det anbefales også at etablere beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. at give den, der vinder en sag finansieret af en tredjepart, adgang til at kunne inddrive sagsomkostningerne hos denne.

Hvilke typer af krav finansieres typisk af tredjeparter.

Som nævnt vil der typisk være tale om retssager om erstatningskrav med høj økonomisk værdi og med mulighed for forsikringsdækning. Det vi har set hidtil i Danmark, er retssager om påstået misinformation til aktiemarkedet og om påstået fejlbehæftede børsprospekter.

Begge typer af krav kan rejses både mod et selskab og mod selskabets ledelse, hvorved bestyrelsens (og direktionens) ansvarsforsikringen og/eller børsprospektansvarsforsikringen aktiveres.

Børsprospekter

Belgiske Deminor finansierer et aktionærkrav mod to internationale investeringsbanker, der har rådgivet om en børsnotering af et dansk selskab. Sagen er ikke afsluttet.

Retssager i USA & DK

I 2011 lagde en række aktionærer sag an i USA mod et dansk C20 selskab og enkelte af dets ledelsesmedlemmer. Sagen endte med et forlig, men medførte at nogle aktionærer anlagde et gruppesøgsmål i Danmark mod selskabet. Søgsmålet blev finansieret af Deminor. Sagsøgerne trak søgsmålet tilbage i 2020. Australske IMF Bentham finansierer aktuelt et søgsmål i Danmark på vegne af nogle aktionærer, der ligeledes udspringer af et erstatningskrav rejst i USA af utilfredse aktionærer.

Kennedys’ kommentarer

Man skal nok hverken udskamme eller skamrose anvendelsen af litigation funding i Danmark. Det synes for tidligt at sige noget om, hvad betydningen for retssagsprocessen er, ligesom man endnu ikke kan sige noget om, hvorvidt der vil komme flere og større erstatningssager mod f.eks. børsnoterede selskaber alene pga. muligheden for ekstern finansiering. Der har de seneste år været ført ganske mange og meget komplekse erstatningssager i Danmark – også uden brug af litigation funding. Banksagerne, der kom i kølvandet af finanskrisen, er gode eksempler herpå. Litigation funding har dog potentialet til at ændre styrkeforholdet mellem forbrugere og aktionærer på den ene side og selskaber og deres forsikringsselskaber på den anden side. Flere sager finansieret via litigation funding kan betyde forøgede retssagsomkostninger for store virksomheder og deres ledelse, der typisk vil være målet for erstatningskrav. Da sådanne sagsomkostninger ofte er helt eller delvist forsikringsdækket, bør udbredelsen af litigation funding som finansieringsmetode også have de danske forsikringsselskabers opmærksomhed. De fonde eller selskaber, der yder litigation funding, opererer globalt, og det bliver interessant at følge de tiltag, der måtte komme i kølvandet på EU Kommissionens tiltag til EU retlig regulering af litigation funding.