Konkurskarantænesager og bestyrelsesansvarssager

For English, please change your language preferences on the top left of the green bar.

Der har for nylig været en del medieomtale af stigningen i antallet af konkurskarantænesager. En artikel i Berlingske i 2021 inkluderede en tabel over antallet af pålagte konkurskarantæner i 2014-2020:

Artiklen oplyste også, at Øste Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen og Danske Advokater har advaret om, at antallet af konkurskarantænesager væsentligt overstiger det antal sager, som Konkursrådet ved reglernes indførelse i 2014 mente ville blive afgjort årligt.

At blive pålagt konkurskarantæne betyder, at man ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig og/eller ubegrænset hæftelse, dvs. typisk et ApS eller et A/S. Det kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for den, der bliver pålagt konkurskarantæne, ikke længere at kunne virke som bestyrelsesmedlem eller direktør. Særligt hvis det er vedkommendes primære erhverv og levevej. Umiddelbart er der ikke andre økonomiske konsekvenser i form af bøder eller erstatningskrav af en karantænesag. Og så alligevel. For en konkurskarantænesag kan bruges som løftestang til en bestyrelsesansvarssag – måske endda i forhold til ledelsesmedlemmer, der ikke selv er blevet pålagt konkurskarantæne.

Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor vi analyserer sammenhængen mellem konkurskarantænesager og ledelsesansvarssager. Sammenhængen er relevant for både direktions- og bestyrelsesmedlemmer og de forsikringsselskaber, der udbyder bestyrelses-/ledelsesansvarsforsikringer.

Hvem træffer beslutningen

Konkursloven fastlægger rammerne for anlæg af en konkurskarantænesag. Sagen indledes af skifteretten efter indstilling fra kurator. Hverken kreditorerne eller skifteretten kan pålægge kurator at indstille, at der indledes sag om konkurskarantæne, men skifteretten kan anmode kurator om at iværksætte yderligere undersøgelser inden retten træffer afgørelse herom. Beslutningen om at indlede en konkurskarantænesag kan ikke appelleres.

Skifteretten afgør om en konkurskarantænesag skal indledes, men foretager ikke en dyberegående prøvelse på det indledende stadie. Skifteretten skal her alene vurdere, om kurators indstilling giver et rimeligt grundlag for at indlede en konkurskarantænesag og kun forkaste indstillingen, hvis den er åbenlyst forkert.

Kurators salær for at føre sagen afholdes af statskassen og retten fastsætter salæret. Den, konkurskarantænen begæres pålagt, kan anmode om at få beskikket en advokat, der i så fald ligeledes aflønnes af staten. Den, der idømmes konkurskarantæne, skal erstatte statens udgifter til salær.

De formelle regler

For det første skal den formelle betingelse være opfyldt, at den, som begæres pålagt konkurskarantæne, har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed senest 1 år op mod fristdagen. Både registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer og de facto direktører kan blive pålagt konkurskarantæne.

Det er således ingen undskyldning, at man blot er registreret som direktør, men ingen indflydelse har haft på virksomhedens ledelse, ligesom det er uden betydning, at man ikke er officielt registreret, hvis man har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems beføjelser. Hvis en person deltager i ledelsen af flere konkursramte virksomheder, kan denne blive pålagt konkurskarantæne flere gange og i forlængelse af hinanden, dog maksimalt i 3 år pr. gang i op til 10 år samlet.

Groft uforsvarlig forretningsførelse

En konkurskarantæne dom forudsætter, at det kan sandsynliggøres, at den pågældende er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Der skal være tale om misbrug eller lignende adfærd i forbindelse med ledelsen af virksomheden.

Konkurskarantæne kan kun anvendes i tilfælde, som i både objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove. I vurderingen vil indgå, i) om konkursen har ført til betydelige tab for kreditorerne, ii) om konkursen skyldtes, at ledelsen har taget uacceptable risici, eller iii) om konkursen snarere skyldtes omstændigheder, som ledelsen ikke havde mulighed for at kontrollere eller imødegå.

Skifteretten har i enkelte sager beskrevet det således, at adfærden ikke blot skal være ansvarspådragende, men af strafbar karakter, og at det i øvrigt kommer an på en helhedsvurdering. Retten vil i den forbindelse anerkende ledelsens ret til at udøve et forretningsmæssigt skøn, når ledelsen træffer beslutninger, alt afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Rimelighed

Skifteretten skal også lægge vægt på, om det under hensyn til den pågældende i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Dette giver skifteretten mulighed for at lægge vægt på andre forhold, f.eks. karakteren og konsekvenserne af den pågældendes groft uforsvarlige adfærd, og på, hvilke konsekvenser det vil have for den pågældende at blive pålagt konkurskarantæne.

Hensigten med reglerne

Reglerne om konkurskarantæne bygger på Konkursrådets betænkning fra 2011, og formålet med reglerne var at komme såkaldt konkursrytteri til livs. Konkursrådet fandt, at der var et behov for regulering ud fra et forbrugerbeskyttelseshensyn for at beskytte andre erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence.

Ledelsesansvarssager

Der har i de senere år været ført - og føres i et vist omfang stadig - en hel del ansvarssager mod tidligere direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i konkursramte virksomheder. Det er et led i kurators hverv at undersøge, om der er forhold, der giver anledning til at rejse et erstatningskrav mod den konkursramte virksomheds ledelse – eller mod revisor eller andre rådgivere. Derfor er det ofte kurator, der iværksætter erstatningskrav, men kravet kan også rejses af en kreditor.

For at kurator kan føre sådanne sager, der ofte er ganske vanskelige og dokumenttunge, skal der være tilstrækkeligt med midler i boet og kreditorerne skal være indforstået med at anvende dele af konkursboets midler på en retssag og dermed risikere en mindre dividende, såfremt sagen tabes.

I en ansvarssag skal det kunne bevises, at ledelsen har handlet uagtsomt og derved påført selskabet eller dets kreditorer et tab. Der indrømmes en ledelse en vis margin til at træffe forkerte beslutninger, der medfører tab. Dette kendes som ”the business judgment rule”. Domstolene er tilbageholdende med at tilsidesætte forretningsmæssige og strategiske beslutninger, hvis de er begrundede og dokumenterede, uanset om de senere viser sig at have været ukloge. I de sager, hvor domstolene typisk idømmer ansvar, har der ofte været tale om enkeltstående beslutninger, der har været dårligt eller slet ikke begrundede - eller reelt begrundede i hensyn, som var virksomheden uvedkommende eller som tilgodeså enkelte ejere eller kreditorer. Der kan også være tale om drift ud over håbløshedstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor det burde have stået ledelsen helt klart, at der ikke var mere at gøre og at yderligere drift blot ville føre til flere og større tab.

Er det så en fordel for kurator og kreditorerne at indlede en konkurskarantænesag forud for en ansvarssag? Ikke hvis man ser på de materielle krav. Der skal mere til for at blive pålagt konkurskarantæne end at ifalde et erstatningsansvar. Ved konkurskarantæne er kravet, at der er handlet groft uforsvarligt, hvorimod et erstatningsansvar alene forudsætter simpel uagtsomhed – i kombination med indrømmelsen af en vis margin til at begå fejl.

Omvendt synes vejen at være banet for et erstatningskrav, hvis der er pålagt konkurskarantæne. Forudsat selvfølgelig, at der er et erstatningsretligt tab og at der er den fornødne årsagssammenhæng mellem uagtsomheden og tabet.

Det, der alligevel kunne tale for at gå konkurskarantænevejen først, er, at kreditorerne ikke skal godkende beslutningen. Den træffes alene af skifteretten, og boets midler anvendes ikke til prøvelse af kravet. Modsat en erstatningssag er der således ingen økonomisk risiko for kreditorerne forbundet med at føre en konkurskarantænesag.

Ledelsens erstatningsansvar kan været dækket af en forsikring. Den vil dog typisk undtage forsætlige og kriminelle handlinger og handlinger der ansvarsmæssigt ligger i området lige under, såsom netop groft uforsvarlige eller utilbørlige/uhæderlige handlinger. Hvis kurator rejser et erstatningskrav mod ledelsesmedlemmer, der er pålagt konkurskarantæne, vil der derfor ofte ikke være forsikringsdækning for disse medlemmers ansvarspådragende adfærd. De vil skulle betale et eventuelt erstatningskrav ud af egen lomme. Konkursboet vil således ikke kunne få tilført midler via ledelsesansvarsforsikringen, for så vidt angår de ledelsesmedlemmer, der er pålagt konkurskarantæne.

Imidlertid kan det tænkes, at der er ledelsesmedlemmer i en konkursramt virksomhed, der ikke pålægges konkurskarantæne, men som måske kan ifalde et erstatningsansvar. Det er ikke utænkeligt, at en konkurskarantænesag kan bruges som løftestang for en erstatningssag. Det afhænger af de konkrete omstændigheder og af, om der er sammenfald mellem de forhold, som begrundede en konkurskarantæne og de forhold, kurator mener, kan begrunde et erstatningskrav mod disse andre ledelsesmedlemmer og deres rolle i øvrigt.

Vær opmærksom

Direktions- og bestyrelsesmedlemmer, der ikke er direkte involveret i en konkurskarantænesag mod deres tidligere kolleger, bør alligevel interessere sig for den. Derudover bør forsikringsselskaber, der udbyder bestyrelsesansvarsforsikringer interessere sig for konkurskarantænesager uafhængigt af, om der ydes dækning til en sådan eller ej, da den kan have afsmittende effekt.