Dom i arbejdsskadesag
Retten i Odense frifandt arbejdsgiveren.
For English, please change the language settings on the top left of the green box.
DOMSKOMMENTAR
Sagen vedrørte en ulykke, der fandt sted i 2014. Sagsøgeren var ansat i et entreprenørfirma, hvor han blandt andet kørte gravemaskine. Sammen med en kollega arbejdede sagsøgeren ved en udgravning, der pludselig skred sammen. Kollegaen befandt sig i udgravningen, og blev begravet i jord op til ansigtet.
Sagsøgeren befandt sig i gravemaskinen, men så ikke selve ulykken ske. Han opdagede først sammenskridningen, da han på et tidspunkt drejede gravemaskinen mod udgravningen. Han kom herefter kollegaen til undsætning og hjalp med at få gravet kollegaen fri og tilkaldte hjælp.
I det efterfølgende forløb udviklede sagsøgeren psykiske symptomer svarende til PTSD og krævede erstatning herfor.
Arbejdsgiverens forsikringsselskab havde anerkendt erstatningspligten overfor kollegaen og betalte denne fuld erstatning. Kravet fra sagsøgeren blev afvist med den begrundelse, at sagsøgeren ikke var en del af den erstatningsberettigede personkreds.
Sagsøgeren udtog herefter stævning mod arbejdsgiveren. Forberedelsen endte med en hovedforhandling vedrørende ansvarsgrundlaget.
Under forklaringerne kom det frem, at sagsøgeren alene havde været ansat 4 dage i virksomheden, da ulykken skete. Sagsøgeren oplyste selv, at han så ulykken ske, og straks gik i gang med at hjælpe kollegaen fri samtidig med, at han ringede 112. Efterfølgende fik han hjælp af en yderligere kollega.
Den skadelidte kollega forklarede, at han ved ulykken knuste bækkenet og efterfølgende led af kroniske smerter. Han var nu revalideret og havde andet arbejde.
Den yderligere kollega forklarede, at han blev opmærksom på ulykken, da sagsøgeren alarmerede ham med hornet på gravemaskinen. Han hjalp herefter sagsøgeren med at grave den skadelidte fri og ringe 112. Under dette forløb var den skadelidte kollega ved bevidsthed og rolig.
Under sagen gjorde sagsøgeren gældende, at Arbejdstilsynet efter ulykken havde udtalt kritik, og at arbejdsgiveren havde pådraget sig erstatningsansvar. Med henvisning til UfR 2014.2374H mente sagsøgeren, at betingelserne for at være omfattet af den erstatningsberettigede personkreds var opfyldt. Højesterets dom af 19. august 2021 (UfR 2021.4845H) kunne ikke ændre på dette.
Arbejdsgiveren fastholdt, som sagsøgt, at sagsøgeren ikke var omfattet af den erstatningsberettigede personkreds. Dette fulgte af såvel den juridiske litteratur samt retspraksis, senest Højesterets dom af 19. august 2021 (UfR 2021.4845H).
Retten i Odense frifandt arbejdsgiveren. Retten fastslog først, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende.
Dernæst bemærkede retten, at det ikke kunne lægges til grund, at sagsøgeren overværede ulykken, da dette ikke stemte overens med sagsøgerens forklaring i arbejdsskadesagen. Retten lagde herefter til grund, at sagsøgeren først så den skadelidte kollega, da gravemaskinen blev drejet, og kollegaen var begravet i jord til næsen.
Yderligere lagde retten til grund, at sagsøgeren hurtigst fik hjælp af den yderligere kollega og dermed ikke stod alene med ansvaret for redningen.
I forlængelse heraf konkluderede retten, at sagsøgeren ikke selv var i fare eller en del af ulykken. Yderligere konkluderede retten, at sagsøgeren ikke havde en nærmere relation til den skadelidte kollega, og at de dermed ikke kunne betragtes som nærtstående.
Trods hændelsesforløbet, voldsomheden af ulykken og konsekvenserne for sagsøgere, var der herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at det alene er den direkte skadelidte, der er berettiget til erstatning.
Den anonymiserede dom kan læses her.
Kennedys bemærkninger
Det skal indledningsvis bemærkes, at retten i præmisserne har lagt til grund, at årsagssammenhængen ikke var bestridt. Dette er ikke korrekt, og en fejl der sandsynligvis har sneget sig ind fra præmisserne i UfR 2021.4845H. Dernæst bemærkes for en god ordens skyld, at UfR 2021.4845H ikke var afsagt, da stævningen blev udtaget.
Dommen illustrerer, at praksis i relation til at være erstatningsberettiget er hård og klar. Hvis man ikke er direkte skadelidt, kan man ikke få erstatning, medmindre man er nærtstående med den skadelidte eller selv var i fare ved ulykken. Herudover skal de øvrige erstatningsbetingelser også være opfyldt.
Det vides ikke om dommen ankes.
Sagen blev for arbejdsgiveren ført af advokatfuldmægtig Karoline Ulnits, hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes.